Skip to content

Lav julegaver i træ

Julegaver i træ

Kunne du godt tænke dig at lave dine egne personlige julegaver – men mangler du værktøjet, en hjælpende hånd eller lidt inspiration? Så er du kommet til det rette sted.

Giv dig selv en gave - og lav en gave til en anden!

Her på den firelængede ved Limfjorden, er der dømt værkstedshygge i vintertide. På et stort, og dejligt varmt værksted med hylderne fulde af håndværktøj og træ, hjælper vi dig til at udforme forskellige julegaver i træ med håndværktøj.

Vi arbejder hovedsagligt med frisk træ – og øksen, snitteknive og båndkniven er vores nærmeste allierede. Det vil bl.a. være muligt at lave krympedåser, skeer, spateler, rensdyr, vifte-fugle, mm… Har du selv en idé, så er den selvfølgelig også meget velkommen. Det afhænger af erfaring og størrelsen af opgaverne, hvor mange gaver du kan nå at lave.

Kurset er lige så meget en gave til dig selv som til modtagerne af dine gaver. Du kan nemlig selv lave dine gaver til næste år!

Vi giver selvfølgelig glögg og æbleskiver bagt på værkstedets komfur!

Som på alle vore andre kurser, er der intet krav om erfaring eller færdighed.

HVOR:
Vejsmarkvej 18, 7870 Roslev, Salling

HVORNÅR:
Ingen planlagte kurser. Nye datoer offentligøres snart.

PRIS:
Kr. 1.200,- inkl. materialer.

FOR HVEM:
Alle over 12 år uanset erfaring.

HVOR LANG TID VARER KURSET? 
Kurset foregår over én dag med start kl. 09.00 og slut omkring kl. 16.00-tiden.