GRØN SLØJD
Lær traditionelt træhåndværk på
Grættrupgård ved Limfjorden i Salling
- OBS -
Så er der igen lagt kursusdatoer op til efteråret 2024.
Vi har haft en del forespørgsler i den tid vi har holdt lukket,
så det glæder os endelig at kunne byde jer velkommen igen!
Som noget nyt, vil der være fire små værelser med en dobbeltseng i hver, som kan lejes under kurserne. Vi ses til efteråret!
Hilsen Andreas og Peter
Vi tilbyder kurser indenfor grøn sløjd for at dele glæden og kendskabet til godt håndværk og gode materialer.
Alle kan skabe noget smukt med hænderne - og vores kurser er designet sådan, at det ikke kræver særlige forudsætninger og erfaring. Alle kan være med.
Udtalelser fra tidligere Grøn Sløjd kursister
Bæredygtige møbler til en smukkere verden
Lær teknikkerne bag grøn sløjd (green woodwork) og tag et solidt møbel med hjem.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er grøn sløjd?
Ved grøn sløjd arbejder man i såkaldt grønt træ (eng.: green wood), dvs. friskfældet træ, der er saftigt og blødt og derfor lettere at bearbejde.
Er grøn sløjd for mig?
JA! Det er for alle over 12 år. Det er ikke nødvendigt med erfaring. Vi har tidligere undervist garvede bådebyggere og møbelsnedkere, og folk som aldrig har haft et stykke skærende værktøj i hånden. De er alle gået de hjem med et funktionelt møbel, som er blevet til ved egen hånd.
Er der overnatningsmuligheder?
Ja, man kan overnatte på værkstedet eller i telt et sted på grunden for et mindre beløb. Hvis man vil ud i skoven, så ligger der en shelter-plads ved Havbjerg Skov under 2 km herfra. Hvis man sætter lidt højere krav til komforten, så kan man booke sig ind hos Salling Camping eller på en lokal B’n’B. Kontakt os for mere information.